Skab ægte motivation og engagement hos dit barn

Autonomi, kompetence og samhørighed i opdragelse

Vi kan ikke fylde motivation, ukuelighed og mental sundhed på vores børn, som vi fylder benzin på bilen. Vi kan kun nære det, vi ønsker for vores børn ved bevidst og kærligt at gøre os umage med forældrerollen. Så rubrikken her er måske i virkeligheden lidt misvisende… Vi kan kun skabe de rette betingelser for, at ægte motivation og engagement kan blomstre frem i vores børn. Men hvordan gør man det, sådan helt praktisk? Jeg vil her introducere dig for en af de vigtigste psykologiske teorier indenfor menneskelig udvikling og motivation og i det perspektiv beskrive nogle af de allervigtigste opdragelsesprincipper, du kan bruge, når du vil sikre dit barns muligheder for at trives og lykkes i livet.  

Alle mennesker er født med universelle psykologiske behov. Ligesom vi fysisk har behov for mad, vand, søvn og varme, har vi også tre grundlæggende psykologiske behov, nemlig behovet for at opleve autonomi, behovet for at opleve kompetence og endelig behovet for at opleve samhørighed. Disse tre behov skildres af to af psykologiens grand old men, nemlig Richard Ryan og Edward Deci, i deres berømte (i hvert fald i min verden) og velfunderede selvbestemmelsesteori, som er bredt anerkendt som en af vores mest betydningsfulde og velunderbyggede psykologiske teorier.

Selvbestemmelsesteorien er en kompleks makro-teori, der består af en ”buket” af såkaldte miniteorier. I det følgende vil jeg plukke det ud af buketten, som er mest relevant for lige netop det med, hvordan vi opdrager vores børn på en måde, der styrker mental sundhed, motivation og engagement. Det gøres bedst gennem støtte af de tre grundlæggende psykologiske behov for autonomi, kompetence og samhørighed.

Autonomi

At vi har behov for at opleve autonomi – eller selvbestemmelse – betyder, at vi har brug for at opleve en frihed eller frivillighed i det, vi gør. Det betyder ikke at vi skal være fuldkommen uafhængige af andre (det er vel ingen), eller at vi kun skal gøre, hvad vi selv vil. Begrebet rummer selvfølgeligt nok det at handle ud fra interesse eller lyst, men lige så vigtigt er det at forstå, at det også er at handle ud fra egne værdier og at forstå nytten i eller meningen bag handlingen. For nu at komme med endnu et bil-eksempel, kan jeg altså godt handle autonomt, når jeg overholder fartbegrænsningerne, for selv om jeg måske har lyst til at træde speederen i bund, ja, så stemmer det overens med mine værdier, at køre pænt ligesom jeg selvfølgelig kan se de meningsfulde i at køre efter reglerne og på den måde tage medansvar for vores fælles trafiksikkerhed.

Når vi støtter vores børns behov for autonomi, tilbyder vi dem valg (rimelige valg, afstemt efter alder og situation), og vi hjælper dem til at forstå værdien i og meningen bag det, der sker – det være sig det, vi gør sammen, det vi voksne foretager os eller måske de ting, vi beder børnene om selv at gøre. Det gør vi ved at tilbyde meningsfulde begrundelser og forklaringer på de regler, vi stiller op og de forventninger, vi har til barnet. Måske er det vigtigste, vi kan gøre, at øve os i at se verden fra barnets perspektiv. Vi kan lytte opmærksomt og sætte os i barnets sted og søge at forstå dets ord, adfærd og motiver ud fra barnets eget ståsted.

Modpolen til autonomistøtten kommer til udtryk i den kontrollerende opdragelsesstil. Når denne opdragelsesstil dominerer, og vi forsøger at kontrollere og bestemme alting frem for at give plads til barnets eget perspektiv, ender vi ofte med at lykkes med nøjagtigt det modsatte af, hvad der var vores oprindelige intention. Overdrevent kontrollerende forældreadfærd og ”fordi-jeg-siger-det-pædagogik” virker simpelthen ikke lige så godt på den lange bane. Det siger næsten sig selv.

 

Autonomi og motivation

Kompetence

Behovet for at opleve kompetence, handler om vores behov for at opleve mestring. At opleve at noget kan lykkes for os. At vi kan gøre det, vi har sat os for eller at vi kan overkomme den opgave, vi står overfor. Det er frustrerende og stressende, når kravene fra omgivelserne overstiger vores mulighed for at imødekomme dem, ligesom det skaber kedsomhed og apati, hvis der ikke er nogen udfordring i sigte overhovedet. Her kan det være nyttigt at udforske flowbegrebet og finde ud af, hvordan vi får mere flow i hverdagen, ligesom det på alle måder kan give bonus, hvis vi får styrkerne i spil!

Vi kan støtte vores børns behov for at opleve kompetence ved at tage ansvar for, at der er en vis struktur i hverdagen og ved at sætte rammerne for, hvad der forventes af barnet, og hvordan det skal kunne lykkes med en given opgave. Det handler om at give god, konstruktiv og udviklende feedback, som ikke skammer barnet ud med derimod giver nyttige informationer om hvordan barnet kommer videre for at opnå den mestring, der nu skal til for at komme i mål. Dertil er der brug for klare regler, som dog ikke må blive for rigide. For forældre kan det være en svær balance at finde (og blive enige om). Hvornår er vi for firkantede og skrappe, og hvornår er vi for eftergivende og utydelige? Vores børn har brug for, at vi er tydelige, ansvarlige og er i kontakt med vores egne værdier. På den måde kan de lettest afkode og integrere disse værdier i deres egen verdensopfattelse.

Samhørighed

Vi har alle behov for at føle, at vi hører til. At føle, at vi er en vigtig del af flokken. At vi er vigtige for nogen, og at nogen andre er vigtige for os. I forælder-barn-relationen er dette behov måske det allermest tydelige.

Vi styrker vores børns følelse af samhørighed, når vi involverer os i deres liv og verden. Når vi investerer vores tid, opmærksomhed og ressourcer i relationen og viser i ord og handling, at vi elsker dem. Børn har selvfølgelig brug for varme, omsorg og støtte, og vi er som forældre de primære kilder hertil. Det er den nærhed, opmærksomhed og kærlighed, som vi tilbyder vores børn i de første leveår, der lægger grundstenene til, hvordan barnet livet igennem selv bliver i stand til at knytte bånd til andre og finde mening og kærlighed i relationer som ung og voksen. Vigtigheden af at forældre dækker børns behov for samhørighed kan derfor, i min optik, ikke på nogen måde underdrives.

Behovsstøtte sikrer dit barn de bedste betingelser

Selvbestemmelsesteorien har siden 1980’erne udviklet sig til at blive et stort selvstændigt forskningsfelt. I maj deltog jeg på den internationale SDT-konference (selvbestemmelsesteorien hedder på engelsk Selfdetermination Theory, altså SDT), hvor alt, hvad der kan kravle og gå af forskere indenfor netop dette særlige område af psykologien, kom rejsende fra hele verden for at fremlægge deres nyeste forskningsresultater. Hundredevis af forskere arbejder år ud og år ind på at blive endnu klogere på, hvad bl.a. behovsstøtte har af betydning for mennesker – herunder også hvilken betydning det har, når de tre behov ikke støttes. I opdragelsesøjemed ved vi derfor allerede en hel del. Her er nogle af de vigtigste nedslag i forskningen til dato:

 

Når børn og unge oplever behovsstøtte klarer de sig bedre ift.:

  • Akademisk præstation og holdning til skolen (Man klarer sig bedre i skolen og synes bedre om at gå i skole)
  • Autonom motivation (Når man er motiveret af egen lyst og interesse)
  • Psykologisk sundhed (Flere og flere børn og unge slås med angst, stress og depression – god behovsstøtte forebygger dette)
  • Oplevet kompetence og kontrol (”Jeg tror på, at jeg kan klare det”)
  • Engagement og indsats (Større engagement, mere ukuelig indsats for at lykkes)
  • Ydre motivation (At kunne bevare motivationen selv om opgaven ikke nødvendigvis er sjov, men måske stadig kan være vigtig eller nyttig)
  • Selvregulering (At kunne tage vare på sig selv, at kunne ”styre sig”, at kunne tilpasse sig situationen)
  • Executive funktioner (Samlet betegnelse for processer, der styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner fx problemløsning, impulskontrol, hukommelse, planlægning, organisering)

Desuden:  Unge, der oplever behovsstøtte fra forældrene, vil i højere grad gå til forældrene, når de har brug for støtte og råd, ligesom de unge i højere grad vil internalisere forældrenes værdier. De unge vil også klare sig bedre i skolen og have mindre tilbøjelighed til at udvise bekymrende eller problematisk adfærd. Generelt viser forskningen, at unge har et bedre forhold til deres forældre, når forældrene støtter de unges behov, frem for når forældrene praktiserer den mere kontrollerende opdragelsesstil.

Det kan være svært at tilbyde denne behovsstøtte, når ens barn opfører sig på en uønsket måde; når det laver ballade, er udadreagerende, er på tværs, gør oprør. Men netop her er det særligt vigtigt, at vi som forældre støtter barnet. Vi skal involvere os, hjælpe vores børn og unge ved at tilbyde en nødvendig struktur, en tryg base. Vi skal insistere på at kunne sætte os i barnets sted og tage dets perspektiv, og vi skal gøre os umage med at se og anerkende barnets følelser.

Vi kommer lettest til at falde i kontrolfælden, hvis vi selv har haft forældre med en primært kontrollerende opdragelsesstil, eller hvis vi forsøger at leve op til (ydre eller indre) krav om, at vores børn bør klare sig særligt godt, mens vi finder det svært (umuligt) at fjernstyre barnets eller den unges adfærd hen mod det resultat, vi selv ønsker. Her foreslår jeg, at man som forælder kigger på sig selv og sit forælderskab lidt fra helikopterperspektivet og nysgerrigt undersøger.

  • Hvordan taler jeg med og til mit barn? Lytter jeg længe nok og opfordrer til initiativ, eller er jeg hurtigt til at give min mening til kende og byde ind med mine egne gode forslag?
  • Hvilke ønsker og/eller ambitioner har jeg egentlig for mit barn/på mit barns vegne?
  • Deler mit barn disse ønsker og/eller ambitioner?
  • Hvilke værdier har jeg?
  • Hvordan afspejler de værdier sig i mit forældreskab?
  • Hvordan dækker jeg i hverdagen mit barns tre primære behov for autonomi, kompetence og samhørighed?
  • Er der brug for, at jeg gør noget anderledes?
  • Hvad skal jeg gøre? Hvornår skal jeg gøre det? Har jeg selv brug for hjælp til at komme videre herfra? Hvem kan hjælpe?
  • Hvad er det næste, bedste skridt jeg kan foretage lige nu for at være den forælder, jeg synes mit barn fortjener?

Hvis du er nysgerrig på mere selvbestemmelsesteori, vil jeg anbefale Ryan og Decis store opsamlingsværk fra 2017, Self-Determination Theory - Basic Psychological Needs in Motivation, Development, and Wellness og også helt bestemt et besøg på denne webside, som er rig på ressourcer indenfor feltet.

God fornøjelse,

Nadia Holmgren