LEGO-flow og andet hverdagsguld

Lego, flow, børn, trivsel, opmærksomhed, koncentration, leg, kreativitet

Da jeg i sidste uge holdt foredrag om FamilieFlow og positiv familiepsykologi, gjorde jeg et nummer ud af at præsentere lidt af den nye forskning inden for positiv psykologi på en spiselig måde, for jeg synes, det er så vigtigt, at det, som videnskaben producerer, kan blive omsat til praksis og dermed blive mere anvendeligt og måske berigende i almindelige menneskers hverdagsliv. Jeg har i flere år arbejdet med flow, toppræstation og tilgrænsende begreber i forhold til erhvervslivet, men det er helt oplagt også at overføre denne viden til familielivet. Og de flotte og spændende teorier, der er fremsat om præstation og trivsel i arbejdslivet, jamen, de virker også i familien, og de virker sørme også, hvis man ser på familien som et team. Som en enhed. Og altså ikke kun en samling af individer.

Hvis vi formår at skabe den samme synergi i vores hjemlige team, som vi gør, når vi arbejder effektivt for at nå vores mål, så tror jeg på, at vi opnår mere succes som familie. Uanset om vi definerer succes i familielivet ud fra hvor længe vi er sammen, hvor lykkelige vi føler os, hvor godt vores børn trives eller noget helt fjerde. Derfor har jeg ikke alene interesseret mig for flow, som vi hver især oplever det, men også - og måske primært - for flow i teams. Og altså i denne kontekst, flow i familiens fællesskab.

Men noget af det jeg kunne have brugt (meget) mere tid på i mit foredrag var at fortælle lidt nærmere om, hvordan begreberne (f.eks. flow) så ser ud, når de fremtræder i familiens dagligdag. Derfor skal bloggen i dag handle om helt praktiske eksempler på, hvordan vi hjemme hos mig gør for at få mere flow i hverdagen.

Flow

LEGO – en fantastisk flowfremmer

Søren, min dejlige mand, kom forleden hjem efter flere dage på farten. Han havde bl.a. været i Norge og holde workshops om argumentation og motivation, og derfra fløj han lige henover hovedet på os for at holde foredrag om motivation og præstation i Billund på en international LEGO-konference for LEGOs sælgere i Asien. Turen til Billund betød, at han hjembragte to gigantiske æsker LEGO-klodser, som vores døtre havde ønsket sig. (Mindre kan man vel ikke forvente, når nu farmand holder det ene foredrag for LEGO efter det andet, vel?) Han havde advaret på forhånd, så jeg havde lige sikret mig, at pigerne ikke havde legeaftaler og lektier, der kunne komme i vejen for gensynsfesten (når han er væk i flere dage, savner vi hinanden meget) og gaveregnen. Og her begyndte en af vores mange fælles flowoplevelse. I vores verden er LEGO nemlig en helt sublim flowfremmer.

For at jeg kan vise dig, hvordan flowoplevelsen overhovedet ser ud, må du jo lige vide lidt om flow. Flow-oplevelser er karakteriseret ved fem unikke forhold, som jeg her giver dig, eksemplificeret i LEGO-seancen: 

1)  Fuld koncentration og opmærksomhed

En hel familie samlet omkring spisebordet, fuldkommen fokuseret på de 18 poser med hundredevis af små klodser i alverdens farver og former. Læg dertil seks manualer, som trin for trin guider os igennem fornøjelserne.

2)  Høj grad af indre motivation

Når man er indre motiveret, bærer aktiviteten lønnen i sig selv. Det at samle kæmpe store rideskoler, stalde, porte og hestetrailere er simpelthen sjovt. Det er en leg i sig selv. At pigerne efterfølgende har det færdige værk at lege med, er jo en bonus, der kommer oveni. Men selve processen, hvor vi sammen må gøre os umage og samarbejde om at samle det hele, det er en leg.

3)  Udfordringer og kompetencer, der matcher

At være i flowzonen betyder, at de færdigheder, vi har, skal svare nøje til sværhedsgraden af den udfordring, vi møder. Flowoplevelsen forudsætter, at vi gør os umage med noget. Er det for let, og er vi for sikre, så opnår vi ikke flowet, den dybe koncentration og selvforglemmelsen. Er det derimod for svært bliver vi anspændte og måske stressede. Derfra må vi lære mere, vide mere eller yde mere for at fortsætte ind i flowzonen.

Når det kommer til LEGO-byggeri og tilstødende aktiviteter, er familiens medlemmer udfordrede på forskellige niveauer. Vi voksne, som jo nok ikke bruger vores samlede mentale overskud på manualerne alene, skal jo også bruge energi og kompetencer i rollen som vejleder, motivator og mægler (det ved alle, der har to næsten jævnaldrene børn) når der opstår tvister, når noget er væk eller når et barns frustrationer vokser over, at noget er gået galt mange trin tidligere, og at denne fejlmanøvre nu skal lokaliseres. Alt det skal faciliteres, og det kan være vældig tilfredsstillende, når alt lykkes, og det hele går op i en højere enhed.

4)  Manglende tidsfornemmelse

Ja, flow gør, at vi glemmer tid og sted. Vi er helt opslugte, og snakken går, og alt flyder. Vi leger os gennem eftermiddagen. Faktisk glemte vi tiden i en sådan grad, at den planlagte aftensmad røg en tur. Da det første barns sult endelig meldte sig var klokken langt over vores almindelige spisetid. Så vi måtte improvisere. Og det kan vi heldigvis. Flowoplevelser gør os endnu bedre til at tænke i nye løsninger, være innovative og kreative.

5)  Virkelyst og fordybelse

Det sidste forhold, der skal være til stede, før vi kan tillade os at kalde vores tilstand flow, det er, at vi oplever ægte virkelyst og fordybelse. Et sandt engagement og nærvær - og en fuldkommen opsathed på at være i gang med aktiviteten. For aktivitetens egen skyld. Det var i den grad til stede her i vores LEGOmania.

Andre eksempler på flowoplevelser vi har haft for nylig i hele eller dele af familien Holmgren:

Wii-eksemplet

Sidste weekend spillede Isabella og Søren Wii-bowling. De er begge ekstremt konkurrenceorienterede og ville vinde, koste hvad det ville. Men Isabella, som plejer at mestre det ret overlegent, havde pludselig vanskeligheder. Noget fungerede ikke i hendes spil. Hun måtte virkelig gøre sig umage og måtte have Sørens hjælp til at finde ud af, hvor hun kunne forbedre sine kompetencer, for at opnår sejr (og flow). Søren, på den anden side, var helt opslugt (kunne jeg høre ude fra køkkenet), fordi han jo nu ikke bare skulle gøre sit bedste for at vinde, men også kunne bruge sine færdigheder som mentaltræner (som han også er i sit professionelle virke) for at hjælpe Isabella til at lykkes. De arbejdede på hendes holdning, bevægelser, mindset – de kom hele vejen rundt. Det var rigtig sjovt at lytte til og observere på afstand. For de var i deres egen verden. Helt fordybet i deres fælles flow.

Lektie-eksemplet

Isabella og jeg oplever også fra tid til anden flow sammen, når det er lektie-tid. Ikke altid, men det hænder. Isabella får lidt hjælp af mig, men mest af alt sidder vi bare sammen, fordi det er rigtig hyggeligt og en god anledning til at være tæt på hinanden og lige få snakket om dagen og livet. Ligesom i LEGOlegen bruger jeg mine pædagogiske kompetencer for at motivere og støtte, mens hun jo bruger sige faglige kompetencer på selve lektierne. Når hun så når til noget, som hun ikke mestrer, så kan jeg hjælpe hende over i flowzonen igen ved f.eks. at vise hende frem til selv at finde en løsning og derved opleve, at hun alligevel mestrer sin opgave. Der kan gå lidt sport i at lære at kommunikere tålmodigt og præcist.

Hvis opgaven simpelthen er for vanskelig, så kan jeg opfinde en tilsvarende opgave på et lidt lettere niveau og bruge den som træning. Herfra er der ikke så langt til, at hun vil kunne nærme sig den oprindelige opgave. På den måde lærer vi begge i denne proces. Vi har hver vores udfordringer, men vi kan sammen gøre oplevelsen rar og berigende. En vigtig pointe her er, at jeg må øve mig i hele tiden at motivere hende med det, som virker for hende - og ikke det jeg selv ville blive motiveret af.

Lege-eksemplet

Når pigerne leger sammen, er de meget ofte i flow. Ja bevares, når de leger for sig selv, er de nærmest konstant i flow. Men sammen finder de også tit flowet. Når de f.eks. bruger timer på at forhandle en leg, planlægge den, bygge den, aftale den, tilrettelægge den. Ofte når de ikke frem til selve legen, før den har forvandlet sig til noget ganske andet eller endda helt har opløst sig. Sådan er legens natur jo også. Det er ikke en fejl. Det er bare en del af det kæmpe store felt, der kan kaldes leg. Og leg er endog meget flowskabende.

Hvad kan ellers give flowoplevelser?

Flow opstår f.eks. tit på cykelture, almindelige gåture, ved spil og andre lege vi finder på sammen og i køkkenet, hvor vi – ligesom ved lektierne – er udfordret på forskellige niveauer. Vi har for vane at lege en masse selvopfundne quizzer, gerne i bilen eller ved aftensmaden. Det fremmer også flow. For her må vi hele tiden finde på opgaver og udfordringer til hinanden, som lige præcis udfordrer alle familiens medlemmer, og det er jo fire forskellige frekvenser, vi dér skal tune ind på.

Og så har jeg endnu ikke nævnt arbejde. Det er for mig en kæmpe fælde. Mit arbejde, som jo foregår mest hjemme og ikke har noget sluttidspunkt, er ekstremt befordrende for flow. Jeg kommer så let i flow, og det er så dejligt og vanedannende, at jeg skal være meget opmærksom på ikke at glemme familien, når jeg først går i gang. ”Jeg skal bare lige…” Mine børn er enormt trætte af det. For de mærker jo ikke min store glæde ved arbejdet, men kun en fraværende mor. Så flow er ikke entydigt positivt. Man er opslugt i en grad, så man kan risikere at glemme andre vigtige ting. Mad, pleje af relationer, søvn - for blot at nævne nogle af de vigtigste. Så det er ret smart at dosere sine flowoplevelser.

Jeg finder, at flow lettest opstår, hvis jeg hjælper det på vej. Tilrettelægger hverdagen, så flow overhovedet har mulighed for at opstå. Man fremmer bl.a. flow ved at sørge for perioder uden afbrydelser. Desuden er det lettest at opnå flow i forbindelse med aktiviteter, hvor man løbende har en fornemmelse af hvordan og hvor godt man klarer sig. Og så skal man have klare mål, rammer og regler for det, man har gang i. Så er det lettest at nå det resultat, man går efter. Ganske simpelt.

Mere flow? Ja tak!

Hvis du gerne vil have mere flow, er mine bedste råd:

  • Identificer hvor du allerede i dag oplever flow. Alene og sammen med familien.
  • Undersøg hvordan du kan tilrettelægge hverdagen, så der er chance for at flow opstår af og til.
  • Sæt tid af til at lege og husk nu – det er nyttigt og en god investering.
  • Øv dig i at ”give slip” på alt det praktiske (det er f.eks. enormt svært for en kontrolfreak som mig selv, men dejligt når det lykkes).
  • Gør det du synes er sjovt og som du er god til.
  • Find også det interessante "pligterne". Sæt f.eks. mål for dig selv og finpuds den adfærd, der kræves. Hvis du kan øge både udfordringen og dine tilsvarende kompetencer (og få de to i balance), så er det muligt at finde flow selv i det kedeligste og mest pligtbetonede aktiviteter.
  • I parforholdet: find det som I har til fælles, en fælles hobby eller lign. aktivitet, som I kan dyrke og gå op i sammen.
     

God fornøjelse!

 

Vil du læse mere om flowbegrebet, vil jeg anbefale alt skrevet af manden bag flowbegrebet: Mihaly Csikszentmihalyi (udtales Chick-sent-me-high). Endvidere er jeg selv helt vildt glad for Frans Ørsted Andersens bøger om flow og ikke mindst Charlotte Blochs bog ”Flow og stress”.