Er en slags lykke sundere end en anden?

Ny forskning, lykke, sundhed, genom, epigenetik

Jeg er i L.A., Californien, på World Congress on Positive Psychology. Det er stedet at være, hvis man vil vide noget om, hvor den positive psykologi bevæger sig hen, og hvad den nyeste forskning viser os. Det er her verdens førende forskere indenfor feltet samles og giver omkring hundrede foredrag, præsentationer, oplæg og workshops henover de kommende dage. Og jeg er rundtosset af begejstring.

Det er nat i L.A, og jeg vil bare lige benytte dette lille øjeblik til at dele med jer, hvad jeg har hørt i dag. Aj, i hvert fald lidt af det. Inden konferencen for alvor åbnede, var jeg nemlig  til en master class med den, i disse kredse, meget prominente forsker Barbara Fredrickson. Barbara er kvinden bag The Broaden and Build Theory, altså den banebrydende teori, som viser os, hvordan positive følelser både udvider vores tanke-handlerepertoire (gør os bedre til at løse problemer kreativt, se muligheder frem for begrænsninger) og opbygger vores ressourcer (gør os bedre i stand til at overkomme modgang i fremtiden). Nå, altså fik jeg nævnt, at jeg er en stor fan? Hun er lidt af en rockstjerne i min verden. Så er det sagt. Derfor følte jeg mig også helt og aldeles som en skolepige med blussende røde kinder, da jeg fik lejlighed til at møde hende. Live.

Barbara Fredrickson

Barbara Fredrickson har for nylig udgivet endnu en bog, Love 2.0, og i morgen skal jeg til et foredrag med hende, hvor hun taler om, hvordan kærlighed skaffer os et bedre helbred. Jeg glæder mig meget. Men i dag i den omtalte master class talte hun om ”Flourishing and the human genome”. Altså hvordan menneskelig blomstring, altså stor-trivsel, hænger sammen med, eller kan spores i, genforskning.

Som jeg også har skrevet om før, skelner man i lykkeforskningen (eller trivsel og flourishing – her bruger jeg begreberne lidt i flæng) mellem hedoni og eudaimoni. Altså mellem en kropslig nydelse og følelse af velbehag og så en mere inderlig følelse af meningsfuldhed og tilfredsstillelse i forhold til f.eks. potentialerealisering o.lign. Både den hedoniske og eudaimoniske oplevelse af lykke eller velvære bringer os positive emotioner, men Barbara og hendes team har forsket i, hvordan de to hænger sammen med eller påvirker vores gener, særlig i forhold til, om vi oplever de samme sundhedsforringelser man også ser, når mennesker udsættes for ensomhed eller modgang og stress.

Selv om vi skelner mellem hedoni og eudaimoni  i teoretisk forstand, så oplever vi mennesker jo både det ene og det andet. Samtidig. Det er i hvert fald uhyre sjældent at møde et menneske, som kun oplever enten den ene eller den anden form for lykke. Isoleret. For det meste forventer vi, at vi oplever nogenlunde lige meget af hver form for lykke eller glæde.

Men i laboratoriet har Barbara og hendes team altså undersøgt hvordan hhv. den ene og den anden form for lykke påvirker vores gener. Og teamet ser vel at mærke på de gener, som vi allerede ved påvirkes negativt, når vi oplever ensomhed, eller når vi er under et stort pres. Der er tale om gener, der på celleniveau øger kroppens inflammationsniveau (hvilket forekommer ved mange forskellige ganske alvorlige sygdomme) og hæmmer vores immunapparat. Og det lidt overraskende forskningsresultat viste, at mennesker, der oplever mere hedonisk lykke, end deres eudaimoniske lykkeniveau egentlig tilskriver, ja, deres gener påvirkes negativt i forhold til de nævnte specifikke helbredsforhold, mens de, der oplever mere eudaimonisk lykke, end deres hedoniske lykkeniveau tilskriver, har en modsat gen-påvirkning. Altså sænket inflammationsrisiko og øget immunforsvar. Betyder det, at vi skal undgå hedoniske nydelser? Nej, for de er stadig en god kilde til positive følelser, som igen på mange måder hjælper os til at få øje på meningen og oplevelsen af at have et formål i livet. Og de følges som nævnt ad med de eudaimoniske glæder. Men hvis vi skal vælge tyndepunktet selv, så lad os hælde til den eudaimoniske side, siger Barbara Fredrickson. Vores krop viser os ganske enkelt, at vi er raskere og mere modstandsdygtige, hvis vi kan balancere vores kilder til glæde og trivsel således, at vi trækker lidt mere på den åndelige side, stræben efter at opleve en dybere mening og realisere vores egne potentialer, frem for den mere fysiske nydelse i form af kropslig tilfredsstillelse så som den øjeblikkelige fornøjelse ved mad, sex, etc.

Populært sagt har hun (Barbara Fredrickson) vist, at sex uden kærlighed giver et ringere helbred end sex med kærlighed.

For mit vedkommende går jagten nu ind på at forstå mere præcist, hvordan de positive følelser overhovedet ”kommer ind” i cellerne. Ind og påvirker (tænder eller slukker for) generne. Én ting er, at der er en meget høj korrelation mellem positive følelser og et godt helbred, men hvorfor og hvordan påvirkes vores celler af vores følelser? Hvordan ved vores krops byggesten, hvad vi føler? Og hvordan i alverden kan følelser omdanne kroppens kemiske signaler sådan, at neurotransmittere og hormoner påvirker os og gør os enten mere syge, mere raske, mere modstandsdygtige etc.? Svaret skal formentlig findes i blandt andet epigenetikken. En ny verden åbner sig...