Skoleklassens sociale succes – om forældrenes vigtige bidrag

Hvordan kan vi forældre bidrage til et solidt og langvarigt klassesammenhold i vores børns skoleliv?

Skoleåret er skudt i gang. Selv har jeg en datter, der lige er startet i børnehaveklasse og en endnu en, der nu går i 2. klasse. Vi har travlt. De flittige lærere sørger for, at vi minimum bruger, hvad der svarer til en deltidsstilling på at administrere alt det, der foregår på forældre-intra, for ikke at tale om forældremøder og måske også miniråds-aktiviteter.

Det kan være lidt svært at nå det hele.

For hverdagen er jo i fuld gang. Både med arbejde, børnefødselsdage, fritidsaktiviteter, mad-dage, lektier – og måske også bekymringer. Trives min lille guldklump i alt det nye? Får hun nye venner? Kan han sidde stille? Får de hjælp til at løse konflikter?

Jeg kan se både herhjemme og ude omkring, at de unge mennesker er mere trætte end ellers. De er ofte hudløse og grådlabile, når de når til sengetid (som hjemme hos os er lidt tidligere end normalt i disse dage). Skolelivet kan være overvældende.

Vi har med andre ord hænderne fulde hjemme i familierne. Og så forventer skolen oveni købet, at vi også stiller op til alt muligt socialt halløj. Der er sommerfester, hytteture og fjollede navnelege. Og hvorfor? For det er ikke kun for sjov. Og det er ikke en hippieinstitutions måde at minde os om, hvordan man sidder i rundkreds. Der ligger en mere alvorlig tanke bag denne (til tider overvældende) forventningsdiskurs.

Derfor har jeg spurgt lærer og blogger Maybritt Laisbo, om hun vil være gæsteblogger her på FamilieFlow. Maybritt giver os sin lærer-vinkel på, hvad det er vi som forældre kan bidrage med – og hvorfor det skal prioriteres. Velkommen på bloggen, Maybritt!

 

Hvordan kan vi som forældre være med til at skabe et godt klima og en god klasse?

 

Gæsteblogger Maybritt Laisbo

Gæsteblogger Maybritt Laisbo

Skolerne i dag har fået en meget stor opgave, som skal løses med så få timer som muligt. Og det er jo rigtig sørgeligt, fordi den tid med klasserne, som vi fik tid til tidligere, er blevet sparet væk.

For resten hej, jeg hedder Maybritt og er folkeskolelærer, og rigtig glad for det. Jeg er blevet bedt om at skrive et indlæg om, hvordan vi så kan løse opgaven, hvis ikke lærerne alene kan. Det kan vi ved, at forældrene kommer på banen.

Hvilken slags skolegang ønsker vi for vores børn?

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan forældre kan være med til løsning af, at deres børn får en god skole at gå i. En mobbefri skole, hvor det ikke bare handler om, at tage de implicerede forældre til et utal af møder om, at de må gøre noget, så deres børn ikke mobber.

Jo, nu skal du bare høre. Jeg arbejder på Hellerup Skole, hvor vi har god erfaring med, hvad forældrene kan gøre. Mobning kan selvfølgelig forekomme alligevel, men så er det fordi, der er nogle børn, som har nogle svære problematikker, som kræver meget mere indsat end den, jeg her vil fortælle om.

Det kan du bidrage med

På vores skole bliver forældrene delt ud i madgrupper allerede i 0. klasse. Så skiftes man til at lave mad. Tre familier kommer på besøg, den dag man har maddagen, og næste gang står en af de andre for det.

Forældrene laver også ture, både ture af en dags varighed, og weekendture. Børnene glæder sig helt vildt til det. 

At møde på arbejde mandag morgen, efter de har været på en sådan tur, er en fest, fordi jeg kan mærke energien, som alle børn sprudler med.

Forældrene har lavet faste traditioner, som eksempel sommerfest, som foregår nede på Hellerup Strand to uger før sommerferien starter, og lærerne er altid inviteret med. Vi hygger, har alle selv taget mad med, og der bliver holdt tale og lærerne bliver anderkendt for vores arbejde, så børnene kan høre, at forældrene også er glade for den skole, deres børn går i.

Inklusion og dialog

I dag har skolen fået den store opgave, det er at inkluderer de lidt skæve børn. Og de er skæve, rigtig mange af dem, og det kan skabe lidt usikkerhed på, hvordan skal vi egentlig agere i det. Min oplevelse er, at når forældre netop går ind i at lave en masse sociale arrangementer for forældre og børn i klassen, så kommer man til at lære disse børn at kende, og faktisk kommer man til at holde helt vildt af den skævhed, som de bidrager med, og som kan have stor værdi for en klasse.

Arrangementerne gør også, at forældrene ikke er så bange for at ringe til hinanden, hvis der er opstået en konflikt to børn imellem i fritiden, for det, at man kender hinanden, gør det knapt så sårbart at skulle ringe. Kendskab til hinanden gør også, at forældremøder bliver så meget mere sjove, som det vi holdt her forleden, hvor alle forældre pjattede og lo, og skabte en stemning, der gjorde, at jeg stod og tænkte, at det her er bare verdens bedste job.

Udryd forældre-mobning

Af andre ting, som alle arrangementerne også får gjort kål på, er det, som jeg vil kalde forældremobning af andres børn. Ja det forekommer faktisk. Mens jeg var på en anden skole, end jeg er på nu, havde enkelte forældregrupper ikke villet bruge tiden på de sociale arrangementer.  Jeg modtog gennem tiden mails fra forældre, som skrev til mig, at deres barn ikke måtte sidde ved siden af et bestemt barn, eller arbejde i gruppe med et bestemt barn. Jeg ved godt, at man som forældre her tænker på sit eget barn og bare vil gøre det godt. Der kan være nogen i klassen, man ikke kan så godt med. Men tænk hvis det var dit barn, der blev skrevet til læreren om, at nogen ikke måtte sidde ved siden af eller arbejde med?

Ud af komfortzonen

Vi lærere kan godt løse det ved at give børnene nogle værktøjer til, hvordan man får et samarbejde op at stå, også med nogen man ikke er så vild med. Nogle gange handler det om noget andet, nemlig, at der er bestemte, man bare hellere vil være i gruppe med. Men en lang historie kort, så lærer vi rigtig meget af at være sammen med nogen, som ikke er som os selv. For det er der, vi bevæger os ud af komfort zonen og ikke kun snakker indforstået.

Jeg har ikke så meget mere på hjerte andet end en kort opsummering.

Det skaber så meget mere værdi og mindsker mobning og dårligt klima i en klasse, hvis forældrene også kan lide hinanden, kan have det sjovt, og har lyst til at tage en aktiv del i de sociale arrangementer:

Har du lyst til at læse, hvem jeg er, skal du være så velkommen at læse med her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation