Om ”Generation Fællesskab” og en meningsfuld opskrift på ægte vasketøjsmotivation

Min generation er ofte blevet kritiseret for, at vi er forkælede og egoistiske. Vi er vokset op som projektbørn, pakket ind i vat og bomuld. Vi er en generation af individer, som er verdensmestre i selviscenesættelse. Og ironien i at jeg skriver dette på min egen blog om trivsel i familielivet går ikke min næse forbi – jeg står jo nærmest her og råber ”Se mig, mit liv er perfekt”.  Men prøv alligevel engang at se bagom kritikken og karikaturerne. Hvad har det haft af konsekvenser for os, at vi altid har lært at fokusere vores egne udviklings- og karriereplaner? Kan alt det groteske reality-tv ses som andet end den tragiske konsekvens af et uopfyldt behov for anerkendelse? Hvad har det betydet, at alle døre er åbne, og at verden ligger for vore fødder? Hvad betyder vores tilgang til livet for vores rolle som forældre? Og hvad har det af konsekvenser, når vi selv er 100 % ansvarlige for vores egen lykke? Det betyder selvfølgelig, at ansvaret, når vi fejler, bæres alene af os selv. Ikke underligt at vi danner netværk i det uendelige. Og forhåbentlig ikke kun for at have et publikum. Forhåbentlig mest fordi vi har opdaget, at vi har brug for hinanden for at trives. Fordi vi har brug for fællesskabet, en familie, en havn, en blød landing.

Den fremvoksende nøjsomhedstrend, hvor vi skal ”back to basics”, efter at vi har nået kvalmegrænsen hvad angår overforbrug, er ikke kun – tror jeg – et symptom på flere år med finanskrise. Jeg tror også, det er et udtryk for, at vi forsøger at skabe mening i tilværelsen, nu hvor vi har opdaget, at lykken lå ikke i øverste skuffe i samtalekøkkenet og heller ikke var at finde på næste trin på karrierestigen. Typisk for min generation leder vi nemlig efter at opleve den sande mening med os selv. Vi forstår et lykkeligt og godt liv som et meningsfuldt liv. Et liv, hvor vi udfolder vores potentialer. Et liv hvor vi finder fortællingen om os selv både troværdig og inspirerende. Derfor har jeg udforsket, hvad det egentlig vil sige at opleve, at hverdagen er meningsfuld. Derfor har jeg selvfølgelig en helt klar ide om, hvad det betyder for familiens liv. Og derfor skal min tredje blog om forudsætninger for FamilieFlow handle om denne mening.

En mors bekendelser: Jeg hader at stryge – og jeg gør det alligevel

Familielivet består både af de kærlige relationer mellem familiens medlemmer, af leg, hygge, nærvær, samtale – og af de mange forskellige praktiske aktiviteter, der foregår i og omkring familiens hverdagsliv. Vi har brugt hele livet på at reflektere over meningen i relationerne og samværet; Alle de indledende manøvre, da vi fandt sammen. Alle de krumspring vi tog hen ad vejen, for at lære at leve sammen. De overvældende laviner af kærlighed, der kom brusende, da børnene kom til verden. Jeg kunne blive ved. Men det gør jeg ikke. I stedet spørger jeg til meningen i mange aktiviteter, som familien også er centrum for. Ikke meningen med dem, men meningen i dem. Som mor i en børnefamilie har jeg selvfølgelig min helt egen forståelse af, at det også er hårdt arbejde at drive en familie. Og hårdt arbejde forudsætter et vist mål af motivation. For gud hvor jeg dog hader at stryge. Og bakse med sengetøjet. Og… lade mig ikke fortabes. I en ikke prioriteret rækkefølge kan jeg blot nævne det, der lige falder mig ind, af aktiviteter, som vi herhjemme skal proppe ind i hverdagens sparsomme rådighedstimer:

–          At varetage alt det praktiske omkring planlægning, indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask, strygning, oprydning, reparationer, istandsættelser, udskiftninger.

–          At sørge for (rettidig) transport af alle familiens medlemmer, al den medfølgende logistik i forhold til f.eks. fritidsaktiviteter og andre aftaler

–          Varetagelse af fælles økonomi/budgetlægning, forsikringer, forsyning

–          Ansvaret for børnenes tilværelse, opdragelse, søvn, sundhed, skolegang, sociale liv, etc.

–          Deltagelse i samfundet; foreninger, sport, kultur osv.

–          At sørge for hele familiens sundhed, navigere i tilbud, normer, muligheder og fristelser

–          Og hvis man har en have… behøver jeg sige mere?

Og der er sikkert flere. Alt dette har jo sin egen indbyggede mening (a la, jeg gør rent, fordi der er beskidt). Men opleves det egentlig som særlig meningsfyldt, når vi er i gang det? Står vi dér og tænker ”hvor er det meningsfyldt at stryge skjorter” eller snarere ”gid det snart var overstået”?

Forskning (foretaget af Ib Ravn, som forsker i bl.a. mening) viser, at vi oplever meningsfuldhed, når vi kan realisere vores potentialer (altså når vi bringer vores styrker i spil og udvikler os), og når vi oplever at være en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor vi løser opgaverne sammen, skaber værdi for andre og også selv bidrager med noget vigtigt. Er det egentlig det, vi har gang i, når vi kører børnene til ridning, tømmer opvaskermaskinen osv. osv.? Vi ved, at det at opleve mening i tilværelsen er en endog meget vigtig nøgle til trivsel. Og alligevel halser vi afsted hver eneste dag, for at overkomme en enorm mængde opgaver, uden at den dybere mening står klart.

Vejen til FamilieFlow

Det er heldigvis ikke sådan, at vi skal opleve alt som dybt, dybt meningsfuldt for at finde vores families flow. Det hjælper derimod meget, hvis vi – i de fleste af vores aktiviteter – oplever enten at vi får vores styrker i spil, eller at vi er en del af et fællesskab om noget vigtigt, eller at vi gør en forskel for andre, eller at vi selv spiller en vigtig rolle med vores unikke bidrag.

Det kan jo ske på tusinde måder. Hjemme hos os gør vi det overordnet ved at se på familien som et team. Teamfamilien (et begreb jeg i øvrigt har lånt af professor i psykologi, Lars Dencik) er for mig et fællesskab

–          hvori vi er hinandens vigtigste støtter

–          hvor alle hjælpes ad om de opgaver, der skal løses

–          som giver plads til alle familiemedlemmers personligheder, drømme og mål

–          hvor vi er sammen om både det svære og det sjove

–          hvor vi gør os umage for at være noget for hinanden

–          hvor vi i praksis husker at se, støtte, rose, anerkende og lytte til hinanden

Så grunden til at jeg ikke omkommer af kedsomhed, når jeg stryger Sørens utallige skjorter er, at jeg ved han sætter pris på det. For han husker at sige det til mig. Tit. Og grunden til at jeg med glæde fragter børnene rundt til dette og hint er, at jeg lægger mærke til at mit bidrag er værdifuldt for dem. Og grunden til at jeg ikke brænder sammen over selvangivelsen er, at jeg ved, vi finder løsningerne sammen.

Det behøver ikke været svært, men det kræver, at vi er vågne overfor, hvad vi går og tænker om vores egen hverdag. Hvorfor ikke løfte os op over generationskritikken og huske på at vi i fællesskab kan få to og to til at give mere end fire? Vi er designet til at knytte bånd. I familier, i venskaber, i teams. Det giver da mening, at bruge den viden vi har til at styrke vores fællesskaber og skabe trivsel og flow. Også på en regnvejrsdag. Det giver glæde. Det giver energi. For mig det giver tilmed motivation til at stryge skjorte nummer tusind-og-sytten. Hvad mon giver det dig?

Kilder:

Dencik, L. (2005) og Dencik, L,  Schultz Jørgensen, P.& Sommer, D. (2008) – om begrebet teamfamilie.

Ravn, Ib (2008) Mening i arbejdslivet – definition og konceptualisering. Tidsskrift for Arbejdsliv, 10 (4)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: