Hvad fastelavnsbolle-taknemmelighed betyder for en feberramt børnefamilie

Jeg blev simpelthen så kisteglad i dag. Så glad, så taknemmelig, at det fortjener et blogindlæg. Det, jeg blev så rørt af, var et andet menneskes gavmildhed. Ganske enkelt.

Gavmildhed er et uovertruffet middel til at øge andelen af positive følelser. Og det er der en god grund til. Gavmildhed er gavnlig. Ikke kun for den, du er gavmild imod, men også for dig selv. Men det fine ved gavmildhed er jo netop, at den ikke er motiveret af egennytte. Den er uselvisk.

Gavmildhed går hånd i hånd med taknemmelighed. Det er et makkerpar, der på talrige måder giver os mentale vitaminer, saft og kraft som vi i den grad kan have brug for i en presset hverdag. Jeg kan i hvert fald!

Netop i dag har jeg haft nærkontakt med begge dele. Jeg mødte en så hjertevarm og insisterende gavmildhed, der ikke kunne andet end at fylde mig med taknemmelighed.

Fra min ven

En herlig dreng fra min datters klasse havde sammen med sin mor bagt fastelavnsboller i dag. Moren vidste, at min datter netop i dag er syg og har høj feber. Så hvad gør hun? Mor og søn pakker et fad fastelavnsboller og kører hjem til os – uden varsel – og forærer os deres flotte bagværk. Feberbarnet øjne tændtes. ”Fra min ven?”, spurgte hun nærmest vantro. Ja, tænk, de ville bare gerne glæde os.

Taknemmelig feber-datter med fastelavnsbolle

Taknemmelig feber-datter med fastelavnsbolle

Det, jeg særligt blev rørt af, er, at de faktisk gjorde det. Det er en ting at tænke tanken, men en anden faktisk at sætte sig ud i bilen og køre herhjem. For at glæde. Hvor tit gør man det? Glæder nogen i lokalsamfundet? Nogen, man ikke er i nær familie med eller på anden vis står meget nær? Jeg gør det i hvert fald ikke nok. Det fik jeg lige en reminder om i dag. Ikke sådan en dårlig-samvittigheds-reminder, men bare en aha-reminder. For nøj, hvor det dog glæder og varmer. Og dens slags handlinger skaber ringe i vandet. Ringe af positivitet, glæde, af følelsen af at høre til, at være værdsat.

Skal vi ikke prøve at være lidt mere bevidst gavmilde overfor hinanden? Altså at være det med vilje. Vi kan jo være det på mange niveauer, og de er alle værdifulde.

 

Vi kan være gavmilde ved en konkret gestus, som fastelavnsbollefadet eller ved at skovle sneen væk fra naboens fortov. Vi kan være gavmilde med vores tid, opmærksomhed eller overbærenhed – ja, det er jo kun fantasien, der sætter grænser… Det koster så lidt og har så stor værdi. Sæt i gang!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: