Hvad trænger du til at give slip på?

Hvor ofte tænker du på, om det er let eller svært at give slip? I tanker, i overbevisninger, i fortiden, i andre mennesker, i vaner, i fordomme, i drømme, i håb…

Da jeg i går faldt i snak med en bekendt om de rejser, vi hver især har været på rundt om i verden, genbesøgte jeg blandt andet mindet om min tur til Niagara Falls sidste sommer. Og allerede igen i dag er jeg blevet mindet om vigtigheden af det, jeg lærte dér. Det, jeg lærte, er noget, der dukker op allevegne i mit liv fra tid til anden – og sikkert også i dit, hvis du leder efter det. Det handler om evnen til at give slip.

The Niagara Release

Mit møde med det gigantiske vandfald lærte mig om vigtigheden af at give slip. At overgive mig til nuet. På billedet ser du min udsigt fra hotelværelset mange etager oppe. Og hvor smukt det end er her, kan du måske forestille dig, at virkeligheden var endnu mere bjergtagende. Det var en nærmest voldsom oplevelse. Oppe på mit hotelværelse på, højt over gaden, væk fra turister og andres blikke, kunne jeg stadig høre bruset fra de tusinder og atter tusinder liter vand, der bare væltede ned, ned, ned. I en uendelighed.

Familieflow, terapi, meditation, release, giv slip, slip frygten

Morgendiset udsigt til det ikoniske Horseshoe Fall. Alene her falder der omkring 168.000 kubikmeter vand i minuttet. Det er noget af det mest fængslende, jeg nogensinde har set.

Jeg husker, hvordan jeg grådigt stirrede på vandmasserne i evigheder. Der er noget nærmest hypnotiserende i den vedvarende given slip – release. Det er virkelig helt ufatteligt. Omfanget. Det er overvældende. Og det krævede – dengang som nu – at jeg forbandt mig med mit inderste og fandt ro i min meditationspraksis, hvor jeg kunne komme helt tæt på både mig selv og verden.

Kender du den der følelse af at være en lillebitte myg i et uendeligt univers? Sådan har jeg det, hver gang jeg betragter eller befinder mig midt i naturens overdådighed. Og det var sådan jeg havde det, da jeg overgav mig til udsigten af det evigt pulserende vand, der bare faldt og faldt og faldt.

Min meditation åbnede for en række refleksioner over mit eget liv.

Spørgsmål som:

  • Hvad trænger jeg til at give slip på?
  • Hvad er jeg færdig med?
  • Hvad er jeg parat til at sige farvel til?
  • Hvilke fortællinger og overbevisninger har jeg ikke brug for længere?
  • Hvad sker der, hvis jeg giver slip? Hvordan føles det?
  • Hvorfor har jeg ikke sluppet før? Var jeg for bange? For magelig?
  • Hvad gav det mig at holde fast i vanen, i kontrollen, i troen på det, der var?
  • Hvad vinder jeg ved at slippe nu? Og hvad koster det mig?
  • Hvem får glæde af det, hvis jeg giver slip? Hvem vil stritte imod?
  • Hvordan giver jeg slip? Hvordan kan jeg hjælpe både min krop og mine tanker til at slippe?
  • Hvad bliver muligt for mig, når jeg endelig giver slip?

Disse spørgsmål stillede jeg mig selv dengang. Nu er tiden gået. Ubegribelige kaskader af vand er faldet siden, og når jeg stiller mig selv de samme spørgsmål i dag, er svarene nogle andre. Mange af dem, i hvert fald.

Jeg vil invitere dig til også at besvare dem. Vælg de spørgsmål, der er relevante for dig.

 

Find selv på nye.

 

Og giv dig tid til at mærke efter.

 

Træk dit vejr.

 

Helt ned i maven.

 

Igen.

 

Og igen.

 

Så, hvad trænger DU til at give slip på? Hvad svarer din krop, når du spørger den, hvad den er parat til at give slip på?

 

 

familiecoaching, familieterapi, parterapi, Nadia Holmgren

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: