Fem ting som følelsesmæssigt intelligente børn gør anderledes end andre børn

Under overskriften ”Raising Emotionally Intelligent Children” fortæller Renee Jain, hvordan man nærer sine børns trivsel.

20. marts 2014 – FN’s internationale ’happiness day’ (det lyder skørt med lykkedag) – deltog jeg i en virtuel konference om nå ja, happiness. Jeg har i sinde at lægge mine noter ud i blogindlæg i det omfang jeg vurderer, at de er relevante for jer familieflow-læsere.

Det første konference-oplæg er Carin Rockinds interview med Renee Jain, som er ekspert i børns trivsel. Renee arbejder bl.a. med at udvikle  onlineprogrammer, der afhjælper alvorlige psykiske lidelser hos børn. I interviewet fortæller Renee (udtales Reniii), hvorfor det giver mening af arbejde proaktivt og investere i at træne børns følelsesmæssige intelligens. Hun fortæller især om de fem træk, der skiller sig ud hos børn, der netop er følelsesmæssigt intelligente, og så hun fortæller også, hvordan vi som forældre kan begynde at implementere disse begreber og fænomener i hverdagen for at vores børn kan blive (mere) følelsesmæssigt intelligente.

Først og fremmest skal vi være proaktive. Det med at ”if it isn’t broke, don’t fix it” holder ikke. Mange børn har enorme trivselsproblemer, psykiske lidelser som depression, angst, stress m.v., men hvis de får hjælp – f.eks. samtaleterapi, hvor de får redskaber til at håndtere det – så kan de overkomme deres udfordringer. Så hvorfor giver vi dem ikke disse redskaberne på forhånd, så de har dem klar, når de møder udfordringerne og måske bliver syge?

Lad os starte med forebyggelse i stedet for at reparere, når skaden er sket, er en af Renees pointer. Det, vi bør lære børnene (hvilket sørme også går hånd i hånd med børns akademiske formåen), er sociale og emotionelle kompetencer. Det er altså virkelig en god investering at fokusere lidt af sin opmærksomhed her. Et barn, der ikke trives følelsesmæssigt eller socialt, lærer mindre end et barn i trivsel. Får barnet derimod de rette værktøjer eller kompetencer, så kan det ikke alene overkomme følelsesmæssige eller sociale vanskeligheder, det oplever også et boost på det akademiske område, for nu kan barnet jo bruge sin energi på at lære.

Fem ting, som følelsesmæssigt intelligente børn er særligt gode til

Den kompetence, der især sætter børn i stand til at håndtere alvorlige udfordringer er det, vi kalder for følelsesmæssig intelligens. Og Renee har særligt noteret sig, at der er fem ting, som følelsesmæssigt intelligente børn gør anderledes end  børn, der er knap så følelsesmæssigt intelligente. Følelsesmæssig intelligens er en tillært evne. Dvs. at det ikke er noget, man er født med men derimod noget, man kan træne. Det er altså noget, man kan lære sit barn.

De fem ting, der skiller sig ud er:

#1: Følelsesmæssigt intelligente børn er i stand til at italesætte følelser. De kan omtale og forklare deres følelsers nuancer. Til dette hører jo et bredt ordforråd, hvilket er noget vi kan lære vores børn. Vi kan lære børnene følelsernes nuancer, forklarer Renee: ”Når du siger ked af det, er du så frustreret, flov, skuffet, såret? Det kan være mange ting. Glad, lykkelig, begejstret – varier brugen, vær specifik.” Hun uddyber, hvordan vi, når barnet fortæller om sin dag, skal lade være med at løse barnets problem lige når det bliver præsenteret. ”Giv ikke bare løsningen, så afviser du barnets følelse. Lyt og vær empatisk. Husk hvordan det var, dengang du selv følte noget lignende og hjælp så barnet med at italesætte følelsen”. Her beskriver Renee, at man f.eks. kan tegne med barnet eller læse billedbøger og derigennem udforske følelsernes nuancer sammen med barnet på en alderssvarende måde. At børn kan nuancere og italesætte egne følelser giver dem en øget selvbevidsthed. Denne selvbevidsthed fører igen til en større impulskontrol eller selvkontrol.

Følelsesmæssigt intelligente børn

#2: Følelsesmæssigt intelligente børn udviser mere selvkontrol. Man kan begynde at lære sine børn det i bitte små portioner allerede når de er helt små (1-2 år). Også før de forstår de ord, vi voksne bruger og i hvert fald fra 3-årsalderen. Du kan begynde at ved at italesættelse følelser. Ifølge Renee skal vi begynde at øve os på lige at stoppe op et splitsekund og skærpe opmærksomheden – have et ’mindful moment’ sammen med barnet. Begynd med at være opmærksom sammen med barnet og start i ”lette” situationer, hvor barnet ikke er oprørt (dvs. vælg situationer hvor barnet er opmærksomt, ikke er for træt osv.). At lære sit barn at have disse ‘mindful moments’ forudsætter, at man som voksen kan praktisere det først.

#3: En tredje karakteristisk ting, som følelsesmæssigt intelligente børn kan, er at være realistiske. Forskning har vist, at vi kan opfange ml. 12-20 milliarder bits på et øjeblik – af dette opfatter vi bevidst ca. 7 bits. Så der er altså en meget bred fortolkningsramme ift. alt det der sker i verden omkring os. Vi kan lægge mærke til mest af det sure eller mest af det skønne, eller vi kan få øje på en blanding. Nuancerne. Så vi skaber bogstavelig talt selv vores egen virkelighed – baseret på hvad vi retter vores opmærksomhed imod.

Når børn er i en problematisk eller modstandsfyldt situation, falder de nogle gange ind i det, vi kalder kognitiv forvrængning*- dvs. tankefælder, hvor man lader relativt få indtryk (ud af mange) afgøre, hvilke slutninger man drager. Derfor gør  børnene sig antagelser, der ikke nødvendigvis er præcise. For det bør ikke handle om positive vs. negative tanker men snarere handle om, hvor nøjagtige de tanker, vi har, er. Hvad skete faktisk? Følelsesmæssigt intelligente børn kan i særlig grad skelne nøjagtigt og tænke ”hvad skete der rent faktisk?”, og (ikke mindst) de har forældre, der kan hjælpe dem til at lære dette. Og husk at det starter med os som forældre. Vi skal jo kunne fortolke realistisk for at kunne formidle det til børnene.

#4: Fjerde element er, at de følelsesmæssigt intelligente børn er mere empatiske og mere opmærksomme på andre. De kan bedre forholde sig til andre, række ud, løse konflikter. Det kan de, fordi de evner at se tingene fra den andens perspektiv (og flere andres). Empati kan kultiveres. Den letteste måde at træne empati med børn er, ifølge Renee, rollelege. Det kan gøres på mange måder. Hvis man f.eks. bytter roller (leger, at mor er barn og barn er mor), får man en ekstra bonus ved at opdage, hvordan barnet ser på en.

#5: Endelig har følelsesmæssigt intelligente børn forældre, der selv er følelsesmæssigt intelligente. Forældre kan også “coache” dem og træne den følelsesmæssige intelligens. Så: Det starter med forældrene: Træn punkt 1-4. Børn er ekstremt gode til at fange disse ting, så vær en god rollemodel. Dit barn vil kopiere din følelsesmæssige intelligens.

Det kan du gøre – kort resume

  1. Italesæt følelser med mange nuancer
  2. Træn selvkontrol og opmærksomhed vha. ’mindful moments’ som du deler med dit barn
  3. Hjælp dit barn med at lægge mærke til faktiske hændelser (med både positive, negative og neutrale nuancer) og ikke kun ensidige, følelsesmæssige fortolkninger.
  4. Træn empati via rollelege. Barnet kan i legen øve sig ved at udforske rollens følelser.
  5. Træn din egen følelsesmæssige intelligens

Start med dig selv

Tip nr. 5 uddyber Renee: Sæt dig selv først. Praktiser egenomsorg (ligesom på flyet hvor man skal tage sin egen iltmaske på først, så man bagefter kan tage sig af ungerne). Og så: vælg et fokusområde af gangen. Arbejd med delmål. Det hjælper også. Det kan være umuligt at overskue alle trin på en gang, især hver gang barnet har det svært. Vær selvbevidst, vær ikke hård ved dig selv, drag omsorg for dig selv.

Husk også: Hav det sjovt mens du træner dette – frem for at det bliver en sur pligt. Leg. Tag alt det, du ikke kan lide ved dig selv, og det du er utilfreds med, og hvis det ikke bare kan gå væk, så leg med det og se om du kan lave sjov med det og eksperimentere lidt med det.

Egenomsorg går langt ud over en god massage og lign. selvforkælelse. Tillad dig at være mere tålmodig med dig selv, giv dig selv tiden til samvær med dine kære, til at læse en bog etc.

Jeg håber, du kan bruge Renees ord og tanker som inspiration til i dit eget familieliv.

Kærlig hilsen Nadia

 

* Kognitiv forvrængning er et begreb, der dækker det fænomen, at vi f.eks. tænker overdrevent negativt, at vi fortolker alting omkring os som entydigt negativt, at vi oplever katastrofetænkning, at alle positive begivenheder formodes at skyldes andres fortræffeligheder, mens man selv er ansvarlig for alt negativt.

Thank you so much, Renee and Carin, for sharing! Best regards, Nadia

For resten – hvis du er nysgerrig, så er det min yngste datter du ser på fotografiet. Fotografen er den über-seje og vanvittigt dygtige Nicolas Tobias. Se under fanebladet links, hvis du vil dirigeres videre til hans arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation